
RAKU brænding

Rakubrænding opstod efter en naturkatastrofe i Japan i det 15 århundrede og ordet Raku betyder rendyrket nydelse, lykke, glæde og velbehag.
Det er en spændende, men langsommelig proces at rakubrænde, hvor man altid bliver overrasket over det forunderlige liv og unikke farvespil der opstår i det endelige resultat.
Det spændende ved denne brændings proces er at man aldrig ved hvordan resultatet bliver, hvilket farvespil eller hvordan krakeleringerne i overfladen vil vise sig.
Processen forgår ved at man først forgløder det færdige ler, hvorefter det glaseres og derefter brændes i en tønde ved ca. 900 grader. Derefter bliver alle elementer lagt i spande eller grill, hvor der tilføres et brændbart materiale som giver det smukke kobberlignende spil og det er her i dette temperaturskift at det fineste krakeleringer og farvespil kommer til udtryk.
Raku er derfor en spændende og også lidt nervepirrende måde at arbejde på, og gør derfor også mit arbejde med keramikken til noget helt særligt.